At blive mor…

– er det mest rædselsfulde, jeg nogensinde har oplevet…

En dag for bare knap et år siden, sad jeg i min seng og græd for nedrullede gardiner. Solen skinnede udenfor, fuglene sang og livet gik videre for alle andre – undtagen mig.

Jeg havde brystbetændelse, 40 i feber, åbne sår på mine bryster og magtede overhovedet ikke, at få besøg af alle de velmenende mennesker, der stod i kø for, at gratulere og se mit lille barn.

Jeg ammede og ammede og ammede og kæmpede en brav kamp for, at leve op til, at være en “god” mor, der også indebar, at jeg ikke følte jeg kunne gå på toilet, når jeg skulle eller spise, når jeg var sulten. Jeg prøvede ALT for, at få det til at fungere, men det gjorde det bare ikke, hverken for mig eller for min søn.

Når det lille uskyldige væsen vågnede om natten og var sulten tænkte jeg: ”Åh nej”, nu skal jeg amme igen” – og trak tiden ud for, at udsætte smerten, der hver gang føltes som et overgreb både på ham fordi jeg havde det som jeg havde, og på mig selv fordi det gjorde ondt. Inderst inde tænkte jeg, at det ville være bedst for alle, hvis jeg kunne aflevere ham tilbage på sygehuset igen.

Jeg kan huske, at jeg betragtede ham den lille og følte mig helt tom.

Jeg skammede mig over, at have det sådan, skammede mig over ikke, at have overskud til at vise barnet stolt frem, skammede mig over ikke, at kunne amme mit barn, skammede mig over, at jeg ikke kunne mærke den der store kærlighed, som alle talte om – så udadtil fortalte jeg for det meste også en anden historie.

At få et barn skulle være den største gave og den største lykke – i stedet følte jeg, at mit liv var ødelagt.Det var som at have fået storebæltsbroen om benet. Ingenting kunne lade sig gøre.

Månederne gik. Efter flere ”danse” frem og tilbage med min fantastiske læge, flere omgange brystbetændelse og MANGE timers gråd over ikke at slå til, endte det med, at Harry gik over på modermælkserstatning.

Jeg følte det som verdens største nederlag. Jeg var SÅ bange og igen skammede jeg mig, for hvad nu med sygdomme? Ville jeg nu ”påføre” mit barn et dårligt immunforsvar, fordi jeg ikke magtede amningen og ikke kæmpede nok?

Efter 5 måneder på barsel, gik jeg også i gang med, at arbejde lidt igen – selvom mange sagde, at jeg ville fortryde det.

Men det viste sig, at da jeg fulgte min intuition og stoppede pinslen med amningen og begyndte at arbejde, så blev der plads til, at kærligheden til min søn for alvor kunne indfinde sig. Fordi jeg fik mit overskud tilbage. (Og det værste skete ikke – han er ikke mere syg end andre børn.)

I dag elsker jeg min søn overalt i verden. Jeg fortryder IKKE, at han blev flaskebarn og at jeg begyndte at arbejde tidligt.

 

Det jeg fortryder er, at jeg ikke fra starten trodsede frygten og gik imod skræmmehistorierne og gav hul i, hvad andre folk sagde og i stedet fulgte min egen intuition.

 

For den tid, hvor han var helt lille, kommer ALDRIG igen. Havde jeg fulgt min intuition, så havde jeg kunnet nyde den tid fremfor, at slæbe mig igennem hver eneste dag og hver eneste (pinefulde) amning.

Det jeg har lært af det her er, at jeg ALDRIG mere vil lade nogen som helst frygt eller andres frygt stoppe mig fra, at gå med det jeg føler er rigtigt for mig!

Pointen med min historie er ikke, at du skal have ondt af mig, slet ikke.

Men måske kan den få dig til, at reflektere over, om der også er noget, DU skal holde op med, at gøre og i stedet følge din intuition og dit hjerte, så DU kan nyde hver eneste dag i dit liv.

Sidder du lige nu og længes efter at følge din drøm, men holder dig tilbage på grund af din egen eller andres frygt?

Har du ”jobbetændelse” i en eller anden udgave, der medfører ondt i sjælen hver eneste dag ? Er du bange for, at gøre noget ved det, fordi du frygter, at du svækker din families ”immunforsvar” – for sæt nu I ikke kan betale huslejen, når du ikke har din faste hyre?

Holder du i virkeligheden ud, fordi du tænker, at andre er klogere ?

Jeg lavede mit liv markant om, FØR jeg fik barn ved, at skippe mit lederjob og følge min drøm om at blive selvstændig. Hvad nu hvis jeg fortalte dig, at det var MEGET nemmere og mere ukompliceret at komme til, at leve af min passion end det var at blive mor?

Mit råd til dig er STOP IT! Sig farvel til jobbetændelsen og følg din drøm! Jeg garanterer, at du bliver en bedre mor end ved at holde fast.

Hvis du bryder mønsteret, så behøver dine børn jo ikke at gøre det selv senere, så har du jo allerede vist dem, at man kan leve ordentligt af sin passion og have et frit (arbejds)liv fyldt med glæde og mening .

Valget er selvfølgelig dit…

Hvis du kender nogen, der kunne have glæde af dette indlæg, så del meget gerne på facebook og linked in.

Tak fordi du læste med.

 

De bedste ønsker for din succes

Maiken Kühl
Forretningsudvikler, mentor og underviser i forretningsudvikling for frihedselskende selvstændige.

 

P.S.:Hvis du har lyst til at få mere inspiration til at få (friheds)succes som selvstændig, så kan du melde dig til mit nyhedsbrev på www.unstuck.dk – eller like min facebook side klik HER

P.P.S.:  Jeg starter snart et nyt passionpreneur V.I.P. gruppeforløb op. Hvis du vil have min hjælp til, at leve ordentligt af din passion og få et frit og meningsfuldt (arbejds)liv, så kan det måske være noget for dig. Send mig en mail, hvis du er interesseret i, at høre mere om forløbet eller om andre måder, at få hjælp på.