Sådan lykkedes du…

Sådan lykkedes du med plan A i dit (arbejds)liv!

For præcis et år siden havde jeg kæmpe flagermus i maven. Jeg havde nemlig sagt mit gode job som projektchef gennem mange år op for at blive 100% selvstændig. Farvel til fast løn, faste rutiner, gode kollegaer og en god chef! Flagermusene rørte bestemt ikke mindre på sig når jeg jævnligt fik spørgsmålene  (fra meget kompetente erhvervsfolk ) ”jamen tror du da, at du kan leve af det ?” og ”det bliver hårdt – er du sikker på, at det er det du vil ” og ” jamen du har jo et godt og sikkert job – hvorfor vil du dog give slip på det ” og klassikeren ”er du virkelig villig til, at arbejde alle de timer det kræver” ?

Her et år efter er status, at det går godt, faktisk RIGTIG godt med min plan A og min butik! Faktisk fik ingen af de mennesker ret (ikke engang mig selv) som havde bekymringer på mine vegne (fordi de mente mig det godt og ville mig det bedste ).

Mit liv som selvstændig er på ingen måde hårdt og jeg har masser af fritid! Min indtjening matcher det mål jeg satte mig for et år siden – og det bestemt er ikke dårligere, at være selvstændig end at være projektchef!

Vejen til at lykkedes som selvstændig er nøjagtig den samme vej som den var til, at blive leder, at sætte mig i gæld for flere mio kr for at købe drømme ejendommen, sige min læreplads op i sin tid og finde en ny, at blive skilt og gift igen og mange andre ting!

Nu skal det ikke lyde som om det har været lyserødt og lutter lagkage at nå hertil – og at jeg nu bare kan hvile på laurbærerne for evigt. Sådan er det bestemt ikke! Og det er godt!

Livet er fuld af udfordringer – vejen til at lykkedes ligeså! Er det godt eller skidt ? Hvis du var indlagt på hospitalet og forbundet til en respirator  ville du så helst have  monitoren til, at vise en lige streg eller en streg med udsving ?

Jeg foretrækker udsving – det tror jeg også du gør.

Her er mine bedste tips til at lykkedes med at skabe det (arbejds)liv du drømmer om!

Tro på det du vil!

At du selv tror på det er AFGØRENDE for, at du når i mål. Jeg oplever endvidere, at når jeg selv tror på det, så bliver andre (fx manden) også helt rolig og tror på det! Henry Ford sagde engang ”hvis du tror du kan eller ikke kan – så har du ret” det levede han efter – og man må jo sige, at han lykkedes ret godt med det han havde sat sig for!

Omgiv dig med personer, der tror på dig! Ikke rygklappere, der siger ja og amen til alt hvad du siger for at være flinke – men mennesker, der er i stand til at hjælpe dig ved, at stille kritiske spørgsmål OG samtidig grundlæggende tror på dig og dit mål.

Brug de kommentarer du får fra omverdenen eksempelvis ” jamen du har det jo godt som du har det vil du virkelig sætte det over styr” ? ” det er hårdt at være fx selvstændig eller leder” og ”sådan er det jo bare” som benzin. Når du møder disse “påstande” så tænk – ok ja det kan da godt være, at ”man” siger eller tror sådan men den hopper jeg ikke på – nu skal jeg f… vise jer ”watch me” !

Tag ansvar for det du vil have og gør det der skal til!

Hvis du vil være direktør i novo nordisk eller skifte fra at være bager til at blive kosmetolog så kan du sagtens det, men så er der nogle skridt du skal tage forinden og en hel masse kompetencer du skal tilegne dig. Så lav en plan for det! Lad være  med, at tro du kommer sovende til tingene. Der sker intet ved at ligge på sofaen – der sker alt ved at gå vejen. Når det så er sagt, så betyder det ikke, at det skal være HÅRDT eller, at du skal knokle r… ud af bukserne! Men der kommer ingen og forærer dig tingene.

Drop plan B

Luk svingdøren! Drop plan B – lad ikke en bagdør stå åben. Gå efter det du virkelig vil have! Jeg glemmer aldrig en kandidat jeg engang havde til samtale om et elevjob. Hun blæste mig bagud og fik jobbet fordi  hun sagde (og mente det) ; ”jeg har ikke søgt andet det er DET her jeg virkelig vil” på en sådan måde at jeg SLET SLET ikke var i tvivl! (selvfølgelig havde hun også de rigtige kvalifikationer osv.)

Sæt dig et mål, gå vejen og lad være med at parkere i udfordringerne

Sæt dig et mål og bryd det ned i delmål. Lav en strategi ! Gå vejen skridt for skridt. Følg op på dine mål, hvis ikke resultatet er som du vil have så juster, juster igen og juster igen igen – eller spørg om hjælp! Bliv ved til du får resultatet.

Lad være med at parkere i udfordringerne! Flyt dig spørg om hjælp! Spørg nogen, der HAR erfaringen og ikke nogen, der blot har tænkt det eller læst det i en bog. Du kan heller ikke selv lære andre at svømme fordi du har læst hvordan man gør i en bog.

Fokus

At nå dit mål kræver dit 100% fokus. Ryd op i dit liv! Hvis du skal bruge det halve af dit krudt på, at spekulere på om fx dit parforhold er det rigtige, eller at du skal have ryddet op, bygget om eller andre ting, der ”fylder” så fjerner du dit fokus. Gør noget ved det eller beslut dig for, at parkere dine spekulationer til senere.

Slip dig selv fri ! Gør det at være glad til dit nr. 1 mål hver eneste dag

Glæde kommer før succes – ikke den anden vej rundt og det er desuden et valg. Vi knokler for at blive succesfulde for så tror vi, at vi bliver glade. Vi tror, at når vi har nået dit, dut og dat så bliver vi glade. Sådan var du ikke som baby. Der synes du allerede du var en succes! Vær glad for det du allerede har, kan og er.  Når du er glad så bliver dit helbred bedre, andre mennesker vil gerne være sammen med dig, du bliver mere effektiv og sidst men ikke mindst så får du nemmere ved, at se mulighederne fremfor begrænsningerne og derfor får du nemmere ved, at løse  de udfordringerne der kommer på din vej!

Slip bekymringerne

Bekymringer er ikke noget vi er født med.  Hvis vi var født bekymrede så havde vi aldrig lært at gå, for hvad kunne der ikke ske hvis vi faldt ? Bekymringerne tilegner vi os som en slags usynligt hegn. De stammer fra jantelov, samfundets normer, skolesystemet og fra den opdragelse vi har fået af vores forældre, der gjorde det bedste de kunne – men som også har haft forældre, der gjorde det bedste de kunne.  Test hegnet dagligt! Er det rigtigt, at du ikke kan eller at tingene bare ER sådan ? Prøv det af!

Frygt kun frygten!

Når det handler om (arbejds)livet er det eneste vi reelt bør frygte frygten i sig selv. Det bør vi fordi den holder os tilbage fra, at gå efter vores drømme og faktisk gøre det vi er allerbedst til – og dermed forhindrer os i at leve vores liv som vi gerne vil! Det er spild af dit liv og det sætter en stor dæmper på den forskel du rent faktisk kunne gøre! Det er en loose loose situation!

Bottomline – hvis jeg kan få det (arbejs)liv jeg drømmer om – så kan du d…. Også!

Vil du inspires fremover ? Så tilmeld dig min nyhedsmail og få GRATIS inspiration direkte i din indbakke. Du kan tilmelde dig her

Hvis du kunne li’ det her indlæg eller kender nogen der kunne have glæde af det her indlæg så del det gerne på facebook eller Linkedin !

God rejse! Tak fordi du tog dig tid til at læse med!

Maiken Christina Kühl

 

Efterlad en kommentar