Du skal ikke selvudvikles, men selvAFvikles …

Vi fødes ALLE enormt kreative med et åbent, vedholdende og eksperimenterende sind, i fuld balance og med en uendelig tillid til, at vi er gode nok som vi er. Vi er som små børn heller ikke bange for at fejle og kigger på andre og tænker “Nå! Når de eksempelvis kan gå, så kan jeg nok også” og klør derfra bare på – uden frygt for, at hvis jeg forsøger så falder jeg nok og hamrer hovedet ned i gulvet, så jeg må hellere lade være.

Efterhånden som vi vokser op bliver vi desværre hegnet ind i egne og samfundsmæssige overbevisninger fra forældre, lærere, politikere, venner osv. som dikterer, hvad man “kan og ikke kan” – “skal og ikke skal” – “må og ikke må”. Vi indordner os, vi er jo sociale væsener, som dybest set ikke kan li’ når andre ikke kan li’ os.

Vi går fra åbenhed, tillid og kreative væsener til at lukke ned for os selv og det vi egentlig kan bidrage med. Vi tilpasser os kasser som vi ikke trives i, men tør ikke bryde ud af dem – og mange (jeg selv incl.) ender med at blive syge! Aldrig før har så mange været på lykkepiller – det er da alarmerende!

Min opfordring til dig. Tag dig selv alvorligt, tag ansvar for dig selv! Hvis du venter på, at tingene skal blive anderledes fordi andre skal komme og gøre noget for dig eller ændre sig, så kan du komme til at vente RIGTIG længe!

Stå op for dig selv – følg dit hjerte – og tag hjernen med, så skal det nok gå!

På den måde bliver du både lykkeligere og yder samtidig mere til samfundet og menneskeheden, samt viser andre (og dine børn), at det kan man faktisk godt – og dermed kan vi en for en bryde cirklen og skabe mere vækst og sætte en stopper for den eksplosive udvikling i stress og depression.